Nyt fra SLR

Nyhedsbrev juli 2020
Siden sidst…
Alle medlemmer af SLR har modtaget nyhedsbrevet via mail den 15. juli. Har du ikke modtaget en mail, tjek dit spamfilter og/eller at du har opdateret os med den mail adresse, du bruger :-) Du kan altid kontakte os på mailen: bestyrelsen@slr-rideklub.dk 

Arbejdsdag i dansk sommervejr

SLR 60 årTrods vejrgudernes ihærdige forsøg på at spænde ben for projekterne lykkedes vi, ved fælles hjælp, med at komme i mål med en pæn del af listen. Et flot fremmøde sikrede nemlig, at både træfældning, beskæring af buske, soignering af stier og fliser samt tiltrængt maling flere steder blev fixet til UG.

Fra bestyrelsen og forhåbentlig også alle andre skal der lyde et stort tak til alle, der bidrog med arbejdet og efterfølgende med gode idéer. 


Højt til hest i regn og blæst

4. 5. juli hest pony spring C Anmeldelsesfrist d. 30 06 2020Efter måneders corona-stilstand stod knap 200 ekvipager atter på spring mellem regndråberne, da vi d. 4. og 5. juli bød velkommen til comeback på stævnefronten.

Vejret var dog langt fra nok til at holde hverken deltagere eller publikum væk, og med en solidt opbygget konkurrencesult fik vi både drama og flotte ridt på græsbanens udfordrende underlag. Det var præcis det springstævne, der skulle til for at kickstarte den forsinkede stævnesæson, og hvis det her blot var starten, så har vi rigeligt at glæde os til.


SLR-succes ved DM for hold

SLRs holdI Hjallerup formåede SLR´s sammensatte springhold d. 11. og 12. juli, at hoppe helt op på en samlet tredjeplads, og dermed ligger de lunt i svinget til en plads i efterårets finalestævne ved Riders Cup på Vilhelmsborg.

Det flotte resultat blev sikret af Sofie Møller Ellegaard på Catwoman XS, der med ærgerlige 8 fejl dog viste, at selv på en dårlig dag er bundniveauet højt.

Lidt bedre gik det for Marc Christensen på One 4 Camilla K, der med kun 4 fejl også viste gode takter, men helt fuldendt blev præstationen først med de to 0-ridt af Nanna Møller Ellegaard på Cindarella og Camilla Fliedner Ernst på Fiona Ask. Stort tillykke og hvor vi dog glæder os til at følge alle 4 ekvipagers jagt på mere DM-succes.


Championatlisten

SLRTil fans, beundrere og selvtilfredse resultatholdere er der altid et friskt overblik at hente på både hjemmesiden og Facebook.

Det kræver naturligvis bare at du indsender dine resultater til os, men hvorfor i alverden skulle du dog ikke gøre det?
Se mere her 



Det glæder vi os til… 

Forbudt for voksne!

juniordag 1. august 2020Få steder fylder fællesskabet så meget som i vores verden, og netop derfor har to af de mere erfarne kræfter sat sig for at udvikle det specifikt blandt klubbens juniorer.

Det gør de med en lang række sjove, hyggelige og spændende arrangementer både til hest og rytterne imellem. Det handler om sammenhold, men også om at udvikle sig selv og den glæde, man både får og giver i stalden og på banen.

Der er introdag d. 1. august med sidste tilmelding d. 27. juli, og hele projektet kan du læse meget mere om her

Dressur og neglebidning på SLR

Har du fået samlet dit hold
Søndag d. 9. august lægger Dressurens Venner – Cup vejen forbi SLR til den femte og næstsidste kvalifikationsrunde inden finalen.

Dermed er det her konkurrencen og udvælgelsen spidser til. Det lover godt for både dramaet og for lokale udbydere af pedicure der afgjort får afbidte fingre at pleje efterfølgende.

Med klassifikation som C-stævne er der dog også mange andre klasser i spil, og dem kan du stadig nå at tilmelde dig lige her


Fokus på miljøet

miljøtræning I disse miljøbevidste tider er vi hoppet med på vognen, og slår et slag for klimaet, men selvfølgelig på vores helt egen måde. Det handler selvfølgelig om miljøtræning med politihestetræneren Kristian, der gerne skulle bidrage til både et bedre og mere sikkert indeklima i stalde og ridehuse, samt markant mindre frustrationsrelateret mental overophedning.

Det er godt for hest, rytter og alle andre, og så er det lige så udfordrende, som det er brandhamrende sjovt. Derfor er alle hold i denne omgang også fyldt op, men bare rolig, der er flere på vej, så I alle får muligheden for at slå et slag for miljøet.

De mange særprægede udfordringer gør også arrangementet til god underholdning for tilskuere, og så kan man jo passende se, om man selv vil være med næste gang. Det kræver vidst et kryds i kalenderen d. 5. september kl. 9.00-13.00, så I er med fra første holds start.


30 % ekstra er mere end OK

FB 30 procent ekstra stoette
En god sponsor er en der træder til, når nøden er størst, og med coronaens økonomiske indflydelse er hver en ekstra krone i kassen meget velkommen.

Derfor glæder vi os over, at OK benzin nu skruer op for deres bidrag, og fremover giver 30 % ekstra oven i det normale sponsorat, hver gang du tanker. Det kræver naturligvis, at du har valgt SLR som din sponsorklub i OK´s app og på dit benzinkort, og det har du selvfølgelig…

Skulle du alligevel være lidt i tvivl, så se hvordan du gør her.


Hvornår var det nu lige..?

Stævner på SLR
Stævnekalenderen er dit overblik, uanset om du selv starter, eller om du bare vil være sikker på ikke at ride forgæves.

Hold dig opdateret her



Bestyrelsen ønsker alle en god sommer, til lands, til vands og i sadlen..

Annoncer