To skridt frem og et tilbage

InkedCoronaregler 7. dec LI

Kære medlemmer

Glæden over de genåbnede ridehuse nåede dårligt nok at indfinde sig for alvor, før restriktionerne tog endnu en kovending.

Nu lyder det, at selvom ridehusene ganske vidst har lov at holde åbent, så gælder dette kun for "motionering af hesten", men ikke for nogen former for undervisning.

Det skyldes, at man vægter dyreværnsloven og dennes bestemmelser om motioneringskrav til heste og mulighederne dertil over restriktionerne, mens sport- og fritidsaktiviteter må vige for restriktionerne.

  • Forsamlingsforbuddet fastholdes dog til 10 personer uanset alder.
  • Indendørs SKAL mundbind bæres for alle der er over 12 år, som ikke sidder ned, medmindre man er undtaget.

Det er enormt frustrerende, at være vidne til og dernæst formidler af disse variende udmeldinger, og vi har også forståelse for jeres frustration.

Nordsjællands Politi beklager at have udsendt vejledninger til os uden hensyntagen til de seneste indskærpelser, og den beklagelse sender vi hermed videre til jer, og håber nok engang på forståelse og lidt glæde over, at vi trods alt godt må være i ridehusene, omend det udelukkende er for hestenes ve og vel.

Hvor det efterlader kommende stævner, ved vi endnu ikke, men melder selvfølgelig ud, så snart der er en (forhåbentlig endelig) afgørelse på plads.

Husk at alle henvendelser vedr. driften af klubben skal rettes på bestyrelsen@slr-rideklub.dk

Mvh

Bestyrelsen

 

 

Annoncer