!!..OBS..!! Jens Vejmand kommer på besøg

JENS VEJMAND KOMMER PÅ BESØG

"Saa jævned han for andre
Den vanskelige Vej"

Således beskrev Jeppe Aakjær med 116 års varsel det projekt, som netop Jens Vejmand i morgen fredag kl. 6.00 påbegynder på vores efterhånden meget vanskelige vej. Han har dog lige regnet videre på det siden, og planlægger at være færdig sidst på dagen.

Hvad der ydermere ikke indgik i sangen, er vores klare opfordring til jer alle om at undgå at køre på vejen i det ovennævnte tidsrum, hvor både maskiner, grusbunker og en hårdtarbejdende Jens kan være i vejen.

I må i stedet meget gerne finde andre parkeringsmuligheder og forårsmotionere benene det sidste stykke til klubben.

Er behovet for kørsel direkte til døren ikke fravigeligt må der påregnes ventetid, i væreste fald op til en time, men det er altså vejens skyld og ikke Jens'.

Vi beklager de gener det måtte medføre, men glæder os til at vejen er fixet.

Mvh

Bestyrelsen

Annoncer