Nye Corona regler på SLR

Coronaregler 29.10.2020

Kære medlemmer 

!!  BREAKING NEWS !!
-er efterhånden et helt og aldeles udvandet og inflationsramt begreb, men nu hvor vi har din opmærksomhed, kan vi jo lige så godt gøre opmærksom på Sundhedsstyrelsens og DRF's opdaterede retningslinjer vedr. Corona, for vores faciliteter:

Udendørs under 21 år:

  • Maks 50 personer samlet (undervisere og forældre tæller med)

Udendørs over 21 år:

  • Maks 10 personer samlet (undervisere tæller med)

Udendørs er der ingen krav om mundbind.

Mere information omkring retningslinjerne for udendørs idræt kan ses her

Indendørs under 21 år:

  • Maks 50 personer samlet (undervisere og forældre tæller med)
  • Alle stående og gående skal bære mundbind (personer under 12 år er fritaget)

Indendørs over 21 år:

  • Maks 10 personer samlet (undervisere tæller med)
  • Alle stående og gående skal bære mundbind.

Mere information om retningslinjerne for indendørs idræt kan ses her

Kravet om mundbind gælder ikke:

  • Ryttere der sidder på hesten
  • Tilskuere der sidder ned
  • Trænere/undervisere.

Forsamlingsforbuddet (maks. 50 under 21 år og maks. 10 over 21 år) gælder pr. ridehal, ridebane, klubhus mm.

Eksempel:
Vi må være 50 ryttere under 21 år i hal A, men er der forældre og undervisere tilstede også, gælder de med i maks. 50 personer.
Samtidig må vi være maks. 10 personer over 21 år inkl. en underviser i hal B/C.

Vi håber at I vil hjælpe både os og hinanden med at overholde de nye retningslinjer, så vi snart kan komme ud på den anden side af disse restriktions-tider.

Blot til info vil et brud på ovenstående medføre bøde, både til medlemmet der ikke overholder dem (2500 kr.) og SLR (50.000 kr.), virkelig ærgerlige penge at skulle af med for alle.

Så vend om og rid en tur i skoven, hvis du ser at maks. antal er nået.
- efterårets smukke farver skal også nydes inden de forsvinder helt i mørket.

Slutteligt en lille opfordring til alle.
​​​​​​​Vi ved godt, at alle disse skiftende regler og retningslinjer både kan være forvirrende og til tider ulogiske, og at et skriv som dette kan føre til flere spørgsmål end svar.

Vi vil dog gerne bede alle om, så vidt muligt at følge deres sunde fornuft, og selv søge svar i de tilføjede links og på DRF’s hjemmeside, således at kun de absolut mest nødvendige spørgsmål rettes til bestyrelsen på Bestyrelsen@slr-rideklub.dk.
Det er ikke fordi vi ikke vil være behjælpelige, men vi risikerer simpelthen at drukne i henvendelser.

På forhånd tak for forståelsen.

Mvh
Bestyrelsen

Download info grafik til print - lige til at hænge op her :-)

Corona regler pr. 29.10.2020

Annoncer