!!!...OPDATERET...!!!
Der skal også skiftes ovenlysplader, men det duer ikke i regnvejr, så måske bliver det i dag fredag, måske i weekenden (ikke søndag) eller næste uge. Husk at I er velkomne i hallen, dog ikke når pladerne skiftes :)
Vi opdaterer jer løbende.
Måske er du en af dem der tænker "Hvad laver de egentlig i den bestyrelse? Laver de bare irriterende ridehusplaner, nyhedsbreve, holder møder og drikker kaffe?"
Og ja, det gør vi også, men imens I ser Paradise Hotel, Vild med Dans, tar en lur på sofaen, sover fra kl. 22.00 til 07.00, tar på miniferie på Bornholm, ja så er vi en håndfuld ildsjæle der prøver at passe rigtig godt på din rideklub. I vores sparsomme fritid ved siden af den hobby som vi alle deler i SLR, knokler vi med at passe jorden, ridehuse, toiletter, hjemmeside, sociale medier og alt hvad der dertil hører.
Sidste nye store opgave er næsten løst og vi glæder os som små børn i Godisflyet, til at flå den store kæmpe Post-it ned fra væggen, hvor der står "rens, skift af lysplader og imprægnering af taget på hal A." En opgave der har været undervejs i flere år og med timers forhandling, kontrakter og budgetter, er vi endelig klar. -Så klar at arbejdet allerede starter på tirsdag den 12. oktober fra kl. 07.30. Arbejdet vil strække sig fra tirsdag til fredag fra kl. 07.30 - 18.00 alle dage, i første omgang.
Det betyder for jer der benytter ridehusene, at I sagtens kan ride derinde, dog vil der være gratis miljøtræning i form af en lyd, der aller mest minder om en helikopter over hovedet på jer.
Vi håber at I bliver lige så glade for arbejdet som vi er, om ik andet, så når det er færdigt.
God weekend, god miljøtræning og god rengøringshygge :)