Med initiativ fra flere af klubbens egne dressurdarlings indtager en af sportens mere visionære profiler i januar SLR.
Kurset er til dig, som vil finpudse detaljerne, lære nye værktøjer og simpelthen bare sparke stævneåret i gang med bravour.

Om Anke
Hun er født i Holland og har taget sin uddannelse på NHB Deurne i Holland. Hun startede i 1998 og blev færdig som berider/instruktør med speciale i dressur i 2001. Under uddannelsen var Anke i praktik hos "de IJzeren Man", "Dressuurstal van Baalen" & "Academy-Stal Bartels". 

Hos "Dressuurstal van Baalen" deltog hun i 2003 ved VM for ungheste i Verden/Tyskland. I 2003 fik hun tilbudt jobbet som berider på York Stutteri hvor Anke var ansvarlig for den daglige træning/uddannelse samt for fremvisning af hestene ved stævner. Med disse heste var hun succesfuld til og med internationalt Grand Prix niveau. Med avlshingsten Kaiser Wilhelm TSF har Anke haft stor succes, både i Danmark og i udlandet. Parret har vundet internationale Grand Prix klasser og er blevet placeret ved flere World Cup kvalifikationer. Idag bruger Anke sin viden og erfaring til at træne ekvipager på alle niveauer. Hendes mål er at gøre dressur forståeligt og fornøjeligt for såvel rytter som hest. Læs mere om Anke her

Om kurset:
Det hele foregår på SLR i hal A som er en 20x60 ridehal med fiberbund.

Kursets varighed er 2 dage, undervisningen er individuel af 40 min. varighed. Anke tilrettelægger undervisningen efter den enkelte elev. 

Tilmelding er bindende og indskud tilbagebetales ikke, hvis man bliver forhindret af sygdom, skader eller andet – vi hjælper dog gerne med at videresælge pladsen, hvis situationen skulle opstå. 

For at kurset kan afholdes, kræves der min. 8 deltagere og maks 12.

Det praktiske

Dato
Fredag den 15. januar - Lørdag den 16. januar 2021 

Sted
Slangerup-Lynge Rideklub, Slangerup Overdrev 1A, 3550 Slangerup

Opvarmning
Kurset foregår indendørs i Hal A

Parkering
Skal ske på vores grusparkering

Kontaktperson
Mina Kestler, hun kan kontaktes via mailen: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Pris
DKK 1.250 (SLR medlemmer)
DKK 1.350 (ryttere udefra)

Tilmelding
Send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Betaling
Via mobile pay til: SLR-Aktiviteter 63054